Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
KURSER - VILKÅR OG BETINGELSERGenereltDisse vilkår og betingelser gælder for køb af deltagelse på kurser og workshops i Esthers Have. Tilmelding er ikke personlig, og du kan godt tilmelde og købe flere pladser på et kursus. Tilsvarende kan en anden overtage din plads, hvis du skulle blive forhindret. Tilmeldingen gælder det kursus og den dato der er angivet, også selv om det samme kursus afholdes flere gange på forskellige tidspunkter.
Kursernes afholdelseMed mindre andet er angivet, afholdes kurser og workshops i Esthers Have: Ravnsbjergvej 7, 3400 Hillerød. Selve afviklingen afhænger af kursets indhold og varighed. Som udgangspunkt serveres der kaffe og te, og kage. Ved kurser af længere varighed - herunder heldagskurser - serveres der typisk også en let anretning. Dette er indregnet i kursusprisen. Alle materialer som skal bruges til kurset er indeholdt i kursusprisen - med mindre andet er angivet. Kursister skal dog normalt selv medbringe værktøj, som f.eks. saks, kniv eller andet. Normalt er der en deltagerbegrænsning på 12.
BetalingDin tilmelding - og dermed reservation af plads på kurset - er gældende fra det tidspunkt vi modtager din betaling. Den kvittering du modtager fra webshoppen, er din reservation, og du bør derfor medbringe kvitteringen på kursusdagen.
AfmeldingDin tilmelding er bindende, men du kan indtil 3 uger før kursusdagen, frit afmelde dig. I det tilfælde refunderes kursusgebyret fuldt ud. Hvis ikke du når at afmelde dig inden 3 uger før kursusdagen, kan du - såfremt der er ledige pladser - tilmelde dig et andet (senere) kursus, og i det tilfælde ydes der 50% rabat på kursusgebyret på det nye kursus. Da kurser ikke er personlige, kan du - i stedet for at afmelde - altid lade en anden overtage din plads. Det kan ske helt frem til selve kurset starter.
AflysningI tilfælde af sygdom, meget få tilmeldte, svigtende leverancer af råvarer, vejrlig eller andet, kan et kursus risikere at blive aflyst. I det tilfælde holder Esthers Have deltagerne skadesløs ved enten: 1. at tilbyde det samme kursus på et senere tidspunkt - efter aftale med den enkelte kursist, eller 2. at refundere det fulde deltagergebyr
Øvrige oplysningerSe vores generelle Handelsbetingelser. (Denne side er redigeret 8. juli 2019) |