GAVEKORT - VILKÅR OG BETINGELSER

Generelt 

Disse vilkår og betingelser gælder for gavekort købt i shop.esthers-have.dk. Når gavekortet bruges, accepterer du disse betingelser. 

Gavekortet kan bruges til køb i on-line butikken shop.esthers-have.dk. Det kan bruges til at købe varer eller ydelser, f.eks. kurser, billetter og workshops. Det kan ikke bruges til at betale for levering af varer, hvis der vælges en betalbar leveringsform. 

Gavekortet kan bruges helt eller delvist ved køb. Hvis hele beløbet ikke bruges, kan den resterende del benyttes ved et nyt køb - blot kortets gyldighedsperiode ikke er overskredet.

Hvis du køber for mere end der er på gavekortet, kan den resterende del af beløbet suppleres med en af de øvrige tilbudte betalingsformer. 

Gavekortet kan ikke bruges til køb i den fysiske forretning.

 

Levering af gavekort 

Gavekortet består af en kupon-kode. Koden udstedes, når betalingen for gavekortet er registreret i webshoppen. Gavekortets pålydende værdi er identisk med gavekortets pris - der beregnes ikke ekspeditionsgebyrer eller andet for udstedelsen af gavekort. 

Leveringen består enten i at kortet med tilhørende kupon-kode udskrives af køber (som derefter selv overgiver det til modtageren), eller - sendes via e-mail direkte til modtageren. Giveren kan desuden bestemme, om gavekortet emailes direkte når det købes, eller først sendes på en bestemt dag. 

 

Gyldighed 

Du kan maksimalt købe gavekort til en samlet værdi af 3.000 kr. Minimumsbeløbet for et gavekort er 50 kr. Saldoen på gavekortet nedskrives når det benyttes. Saldoen kan ikke opskrives, og når saldoen på kortet når 0 kr. kan det ikke længere benyttes. Alle gavekort har en gyldighed på 3 år fra købsdatoen.

 

Returnering

Hvis du ønsker at returnere varer til Esthers Have, som udelukkende er betalt med gavekort, udstedes et nyt gavekort, hvis returneringen er berettiget (se mere i Handelsbetingelser). Hvis du har betalt med flere forskellige betalingsmåder, refunderer vi beløbet købt med gavekortet til et nyt gavekort. Hvis du f.eks. har betalt med både gavekort og kreditkort, refunderer vi først beløbet til et gavekort. Det resterende beløb refunderes til det kreditkort, du brugte i forbindelse med det oprindelige køb.

 

Begrænset ansvar 

Esthers Have kan ikke holdes ansvarlige for gavekort, når de først er udstedt, og derefter bliver væk, stjålet, eller på anden måde bliver utilgængelig.

 

Øvrige oplysninger 

Se vores generelle Handelsbetingelser.

 
(Denne side er redigeret 1. marts 2024)